NASA-projekt vil lave astronautmad af plastik – og resultatet ligner en cookie

En brugt plastikflaske er næppe det første, man forbinder med en cookie. Men et NASA-finansieret forskningsprojekt arbejder netop med at omdanne plastaffald til ingredienser, der i sidste ende kan blive til mad for astronauter på lange rummissioner.

Forskerne har udviklet en metode, hvor specialdesignede gærceller bruges til at omdanne plastik og landbrugsaffald til blandt andet proteiner, fedtstoffer og smagsstoffer. Blandingen kan derefter føres gennem en 3D-printer og formes som en rund, cookie-lignende snack.

Det er med andre ord genbrug med en noget mere ambitiøs slutdestination end den sædvanlige pantautomat.

Fra PET-plast til næringsstoffer

Projektet ledes af mikrobiologen Dr. Lahiru Jayakody fra Southern Illinois University Carbondale og blev finansieret som en del af NASA’s Deep Space Food Challenge.

Forskerne har blandt andet arbejdet med PET, den type plast der ofte bruges til engangs-vandflasker.

Først bliver plasten nedbrudt gennem en proces med vand og ilt ved høj temperatur og under højt tryk. Det hårde materiale bliver på den måde omdannet til mindre, kulstofrige molekyler.

Derefter overtager genetisk modificerede gærceller.

Gæren er udviklet til at bruge de plastbaserede molekyler som føde og omdanne kulstoffet til nye biologiske molekyler – herunder protein, fedt og andre næringsstoffer. Materialet kan blandes med stivelse og formes til spiselige produkter.

Forskerholdet har også anvendt en anden gærstamme til at fremstille vaniljesmag fra plantebiomasse.

Ingen har spist dem endnu

Selvom forskerne har fremstillet de 3D-printede cookies, er der en ret væsentlig detalje tilbage: De har endnu ikke fået lov til at spise dem.

Holdet afventer fortsat institutionel godkendelse til forsøg på mennesker.

Som Jayakody siger til The Guardian:

“Vi har ikke spist dem endnu, fordi vi afventer godkendelse til test på mennesker.”

Forskerne oplyser dog, at produktet foreløbig har fået gode vurderinger, når det gælder duften.

Så duften er på plads. Smagstesten må vente.

Mad til missioner, hvor intet må gå til spilde

Hele ideen udspringer af et grundlæggende problem ved meget lange rummissioner: Astronauterne kan ikke bare få leveret nye forsyninger, når køleskabet er tomt.

Forskerne peger derfor på muligheden for at udnytte de materialer og affaldsprodukter, der allerede befinder sig om bord, og omdanne en del af dem til ny ernæring.

Projektets fokus er især lange missioner, hvor ressourceforbruget bliver afgørende.

Teknologien er desuden ikke nødvendigvis begrænset til rummet. Forskerholdet mener, at princippet potentielt også kan være relevant i ekstreme miljøer på Jorden, eksempelvis på ubåde eller i katastrofeområder.

De peger samtidig på en mulig fremtidig anvendelse inden for både plastaffald og fødevareproduktion.

Det kræver dog først, at teknologien kan skaleres – og at nogen rent faktisk får lov til at sætte tænderne i produktet.

Ikke ligefrem en billig småkage

Lige nu koster de eksperimentelle cookies omkring 60 dollar per kilo at producere.

Forskerne forventer, at prisen kan falde, hvis gærcellerne bliver mere effektive, og produktionen opskaleres.

Der er altså fortsat et stykke vej fra laboratoriet til snackskuffen.

Og selv hvis teknologien ender med at fungere efter hensigten, står projektet over for endnu en udfordring, som ikke kræver hverken genetisk modificeret gær eller en 3D-printer:

At overbevise mennesker om, at “lavet af plastikaffald” faktisk kan være en appetitlig beskrivelse af deres næste måltid.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.